Kurser · Uddannelser · Workshops
At bringe min viden og erfaring videre ud i verden, ser jeg som en af mine fornemmeste opgaver i livet
Når jeg står foran mine elever eller kursister, er jeg der, hvor jeg rigtig godt kan lide at være.
Når jeg skaber et trygt, tillidsfuldt og nærværende rum.
Når jeg rummer det og dem, der er. Griber om nuet og de historier, jeg får fortalt.
Når jeg deler ud af historier, nye og gamle sorgteorier, oplevelser og erfaringer, og krydrer det med øvelser, og meget andet, så giver det mening til noget af alt det meningsløse, jeg har oplevet på mine stier i sorgens landskab.
Jeg har deltaget i temadage på arbejdspladser, som oplægsholder i institutioner og skoler, afholdt workshops for personalegrupper og været hjemme i privaten hos en netværksgruppe og fortalt om sorgens væsen og veje.
Har du brug for noget der minder om eller noget helt andet, er du velkommen til at kontakte mig for yderligere information på telefon 26 66 62 88.
Eller kontakt mig pr. mail line@kriseogsorg.dk
