Tanker om små gaver…

Det er ikke alle familier, der oplever december måned som hyggelig og julen som en glædelig højtid.

Nogle familier er ramte. De er tynget af alvorlig sygdom. Af stress eller depression. Af trussel om tab. Af komplicerede skilsmisser. Og nogle er endda ramt af dødsfald.

Der er tryghed i ”vi plejer” og når det ikke længere er muligt, rystes vi i vores grundvold.

Det er langt fra sikkert, disse ramte familier ved, hvad de skal stille op. Det er langt fra sikkert disse ramte familier er i stand til at række ud. Langt fra sikkert de evner at bede om hjælp. Men det er helt sikkert, at de vil knus-elske hver og én, der rækker hånden frem og deler ud fra eget hjerte!

Vi møder stadig mange familier, der står i et følelsesmæssigt kaos i den ellers så søde juletid. De forsøger med alt de har i sig, at holde fast i alle traditioner – også dem, der ikke længere giver mening. De forsøger at udføre samme antal opgaver trods mandefald og er ofte i så høj fart, at den smertefulde virkelighed sjældent går helt op for dem. De er på overarbejde både fysisk og psykisk.

Om disse familier ved vi, at selvom de synes at have kontrol over hverdagen, så vil de sætte uendelig stor pris på:

– en pose hjemmebagte småkager.

– invitation til fælles klippe-klister-glimmer-gran-dekorations-dag.

– et julekort med teksten: Tænker på dig/jer og dine i denne tid.

– en hyacint i glas på dørmåtten.

– et friskbagt brød og lidt hjemmesylt.

– en invitation til børnepasning fra den ene, mens den anden inviterer i biografen.

– lovning på snerydning x 5.

– et aftenbesøg med tilhørende rødvin/portvin/the/kaffe.

– en middagsinvitation – med børn.

– en middagsinvitation – uden børn.

– fælles julesmåkagebagning.

– pakke-kalender til børn eller voksne.

– at nogen hjælper den/de voksne med at købe adventsgaver til børnene.

– at nogen hjælper børnene med at lave/købe adventsgaver til de/den voksne.

– og ved dødsfald: at nogen betænker familien ved at lægge blomster på deres gravsted. En gestus der er af stor vigtighed for især for børnene, da det viser dem, at deres elskede mor/far/søster/bror også var og er af stor betydning for andre!

Med kærlig hilsen

Henrik Dilling og Line Bundgård